onsdag den 19. september 2018

3 gode shampooer til en lækker hårbundsvask

Foranlediget af min forrige blogpost om hoved- og hårbundsvask samt det faktum, at jeg på denne blog altid selv er fortaler for det naturlige, ikke-silikonistiske valg i både shampooer og hudpleje, så tænkte jeg, at det var oplagt med 3 forslag til shampooer, hvis du har brug for indspark til din perfekte hårvask. 

3 shampooer, der er perfekte til en god hår-dag:

1. kandidat: YAZ Flower Power organic chamomile shampoo
Det er godt nok et par år siden jeg sidst har haft fingrene i denne her sag, men jeg husker den som værende 100% naturlig (stort set), lækker, drøj i brug og vigtigst af alt: Mild og blød og plejende for hovedbunden, der fik en dejlig let følelse, selv i mit kraftige garn. Den er for lækker til lååve, og svømmehalsvenlig med sit nedadvendte dispenser-design. Danskproduceret og uden alle de grimme stoffer. 



2. Vølve Pebermynteshampoo (Shampoo nr. 3). 
Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er totalt verliebt i Vølves produkter, så jeg undskylder på forhånd min fan-love. Der er dog ingen af disse produkter, som er betalt eller sponseret skal det lige siges. Vølve er håndlavet ude på Frederiksberg i et hyggeligt kælderlokale og dermed lokalproduceret. Den indeholder ingen grimme stoffer - og produkterne er så milde, at de kan bruges til at helbrede alt fra eksem til ødelagt hårbund. Denne her shampoo var med til at samle min egen ødelagte hårbund op, efter jeg havde smadret den med Kerastases designer-shampooer, så hep for helvede! 

Thea, der er kvinden bag Vølves produkter, står selv bag disken, og rundt om i landet kan du finde små butikker, der har udsalg af Vølves produkter. Se voelve.com for mere info.




3. Rituals - Samurai pebermynte shampoo

Jeg stod i lufthavnen og skulle have en shampoo under 100 ml. med i flyveren.
Der stødte jeg på denne fikse serie fra Rituals, der har lutter (næsten) gode naturlige sager i flasken - og min hårbund følte sig fantastisk bagefter, med den der pebermynte-kilden som en god, kraftig pebermynte-olie giver!

Rituals Samurai-serie fandt jeg senere ud af var til mænd - men i betragtning af, at min hovedbund sagde glade lyde, tænker jeg, at det vil din hovedbund måske også gøre, når du har vasket den i det her - så pyt med farven, for den er mere unisex end den er til enten mænd eller damer. Kan du lide pebermynte? Så er det den du skal hapse ned fra hylden. Endda til en fair pris også! 85 kroner for 250 ml. er særdeles acceptabelt for en næsten naturlig shampoo.

Køb Rituals Samurai pebermynteshampoo her.

søndag den 16. september 2018

Hovedbundsvask, hårbundsvask... Gammel shampoo på nye flasker

For nylig stødte jeg på en artikel i Børsen, som fortalte, hvordan skønhedsklinikker i USA nu indførte konceptet "hovedbundsvask". De havde udskiftet hårvasken med "hårbundsvask istedet.
Jeg grinede højt, da jeg læste det. ...Det er flere år siden jeg begyndte at købe shampoo efter min HUDTYDE i ansigtet og hovedbunden frem for håret. Duh! Men det memo er der vist ingen, der har givet skønhedsindustrien før nu?!

Fordi - hår er hår. Hår består af keratinfibre. Fibrene kan være mere eller mindre tykke, snoede, lige, krusede and whatnot. Den del er bestemt af gener og DNA. Men din hud er den, der tager imod shampooen. Derfor skal sæben passe til huden. Og der nytter det ikke at vaske håret efter hårtypen, da det kun vil have en begrænset effekt i håret. Det er i hårbunden at kilden til sundt hår sidder, så præcis som huden skal dit hår-renseritual afspejle den samme 'care' som din ansigtshud får. (Jeg kan se flere L'oreal-reklamer, der lige skal have deres script reworked her, men det er jo deres hovedpine - so to speak...)

Pro tip:
Huden i ansigtet bestemmer, hvilken shampoo din hovedbund har brug for

Med andre ord er hovedbundens sundhed betinget af, at du ikke bruger noget skodshampoo fyldt med parfume og silikone og parafinprodukter. En god shampoo fugter uden at lægge en hinde på hårbunden, der clogger porene. Hvad der er godt for dit ansigt, er også godt for din hovedbund - det er vel ikke særlig svært at regne ud at svampebaserede tilstande som fx skæl kommer fra dårlig "hårbundshygiejne" og for dårlige ingredienser? Hovedbundsvask er sgu ikke så svært - tænk på din egen ansigtsvask. Er den til sart hud? Så skal du starte dér, når du køber shampoo.

En af de bedste mærker jeg kender, der lader huden ånde og samtidig plejer den er Vølves produkter.
Jeg har længe brugt hendes Pebermynteshampoo, der renser, frisker og gør det uden at genere min hovedbund. I tilgift går der flere dage, før jeg skal vaske hovedbunden igen. Og så dufter de naturlige ingredienser vidunderligt. Jeg har for nylig prøvet hendes Brændenældeshampoo nr 6, og den er lige så fab.



Så.... Hvad med balsam? Det handler vel ikke kun om vask af hovedbunden det hele?

Nej. Balsam har den funktion at den skal beskytte hårspidserne mod slitage. Netop her er silkone helt ideelt, da det lægger en 'hinde' på håret, som slides af og derdor skal re-applikeres hveranden eller tredje dag. Og lad nu for guds skyld være med at plaske balsam helt op i hårbunden! Der gør den ingen nytte! Da det kan være svært at opstøve balsamer uden silikone, så find en, hvor der er både gode, naturlige olier i samt en smule silikone. Så får håret både pleje OG slitage-film på.

5 trin til perfekt hårbundsvask og optimal hårvask:

  1. Gør håret vådt - helt ned til hovedbunden (hvis du altså var i tvivl...)
  2. Tag en passende mængde* i shampoo i hænderne og start med at fordele den på issen.
  3. Nu kommer det tricky. Nu skal shampooen HELT NED I HÅRBUNDEN. Så du tager klør fem i brug og masserer hovedbunden med små cirkelbevægelser i 1-2 minutter. Sluk evt vandet imens. Vi skulle nødigt beskyldes for at være ligeglade med miljøet. Du kan evt vende hovedet nedad, mens du masserer shampooen så langt ned du kan. Brug gerne neglene og gnub let. Det stimulerer hårsækkene.
  4. Skyl håret og brug gerne tid på dette, da du skal have shampooen helt ud. Hvis dit hår har fået masser af stylingprodukter gentager du punkt 1-3 igen.
  5. Tag en passende mængde balsam i hænderne og fordel det i spidser - eller maksimalt op til nakken (for de langhårede) Lad det virke 1-2 min. og skyl.


Et voila - du er done. Nu med ren og velduftende hovedbund. Især hvis du har brugt en shampoo uden silikone eller andet klamt gøgl.... 

_____________________________________________________________________________
*) Hvad er en passende mængde shampoo eller balsam? Det afhænger af håret og dets ejer. Nogle bruger meget, andre bruger lidt. Til kraftigt hår ville jeg sige ca. 1-2 femkroner, og til fint hår måske blot en 2 krone. Det er altså dig, der er eksperten her.

onsdag den 29. juli 2015

En øjencreme der holder hvad den lover?!


Helena Rubinstein Powercell II.

Dette grønne monster af en øjencreme fik jeg for ganske nylig en fin lille prøve på af en rar dame i et stormagasin, der vist ikke havde så meget at lave på denne varme sommerdag i et stort shoppinghus. Jeg indrømmer dog blankt, at jeg elsker at få lidt "special treatment" sådanne steder (don't we all?) så jeg lod hende vimse omkring med den ene og den anden slags magiske dråber og tænkte, at jeg velsagtens gjorde hende en tjeneste den dag...

Der var en ganske bette, teeny-weeny klat i glasset, som jeg tænkte "ok, what the hell, så tror vi lidt på det"...
Næste aften puttede jeg en mikroskopisk klat under begge øjne og gik i seng. Sammen med øjencremen havde jeg fået 2-3 luksusprøver på andre produkter i serien med, heriblandt en lille størrelse dagcreme.

Nu til det store ØJEblik... Da der var gået 5 dage med daglige indsmøringer under se-maskinerne, prøvede jeg forsigtet at hive i den tynde hud under øjenpartiet. Og slap det igen. And this is what happened: Huden sprang på plads igen med det samme!!!
I kid you not. Huden var som en yngre version af min ungdom, lige der, midt i mit fjæs, deri spejlet, hvor man kunne se skyggen af min hage, der ramte brystbenet.

"Fuck?!" tænkte jeg. "What was THAT???!"
Jeg prøvede atter en gang på det andet øje, men den var god nok. Huden kom fint på plads igen, også i 2. og 3. forsøg. En klart øget fasthed/elasticitet havde taget pladsen for den slappe hud, der vel næsten havde givet op de seneste år og var godt på vej mod de 60 år, endda før jeg var.

Så kan I nok tro at jeg fik travlt med at undersøge priser på det lille grønne monster/vidunder, der koster en halv bondegård - ihvertfald en plov!
Dette kommer dog an på, hvad du plejer at kaste efter din La Praire øjencreme eller din Matas Stribede Øjengelé natürlichweis.

Saltplanter... hvafforenfisk?!

"Powercell"-serien er lavet på teknologi fra NASA, der har identificeret en række "power-planter", som kan overleve i de mest ekstreme forhold som kulde, vind, "mærkelig jord eller sand" for eksempel. Det aktive stof i denne creme stammer fra "halofytter", der vokser i ekstremt saltholdige områder, som fx ved Vesterhavets kyster for at det ikke skal være løgn. De ser efter sigende nogenlunde sådan ud...

Kilde: Wikipedia
Kun 2% af alle verdens plantevækster er halofytter - resten kan kun i varierende grader overleve og tilpasse sig så ekstreme forhold.

Det giver derfor mening at putte skidtet i en øjencreme mod rynker og hektisk livsstil, der forårsager aldersforandringer en masse, eh?

Jeg ved bare 1 ting, og det er, at denne her creme er den første øjencreme, der rent faktisk holder, hvad den lover - med resultater på under en uge!
Det er helt tydeligt, at min slappe øjenhud har været det helt rigtige "lærred" for denne creme, så jeg kan ikke love, hvad den gør ved lige præcis din hud.

Så går det nok at den koster på den lidt uhyggelige side af 500 kroner i butikkerne...
Og hvis du har fået blod på tanden efter at prøve de andre lækkerier er der masser af muligheder, for de har også en model til ansigtet samt serum og eye pads...



tirsdag den 30. juni 2015

Anmeldelse: SARD Kopenhagen Essentielle no. 7 - endelig en ansigtscreme uden silikone og andet skidt!


Efter jeg i efteråret prøvede SARD Kopenhagens Argan Olie opdagede jeg jo ved samme lejlighed, at brandet også råder over en lækker og fyldig ansigtscreme, der er enhver vinterhud værdig!

Meet "SARD Essentielle No. 7" - eller, som jeg ville kalde den: "Ikk så meget pis, bare rene råvarer".

For det må man sige, at SARD om nogen har gjort til en kunst. Deres ansigtsvand er allerede blevet kåret til årets beauty-produkt forrige år, og jeg vil vædde med, at denne her krukke bliver skønhedredaktørernes favorit PÅ ET ELLER ANDET TIDSPUNKT i løbet af efteråret. For fed - ja, det er den nu engang. Egner den sig til fedtet/kombineret hud?
Måske. Men nok ikke når det er 25 grader fuld sol udenfor. Så ville jeg nok holde lidt igen med denne creme og vælge en af deres lette olier eller en helt tyndtflydende ansigtscreme i stedet - fx fra BIODERMA's hudplejeserie af no-nonsense ansigtscremer. Og som i øvrigt også lige har vundet Danish Beauty Awards for deres lækre make-up rensevand. Mere om det senere, for jeg har selvfølgelig været ude at teste den.

NÅ... Det var Essentielle vi kom fra. Som navnet antyder, er det en creme med de essentielle fedtsyrer, som huden har brug for hver dag. Det er no-nonsense creme, hvilket er hele årsagen til at jeg købte den i første omgang. Den indeholder nemlig ikke silikone. I det hele taget indeholder den så lidt kemi som overhovedet muligt. Olierne og den gode fedtsyresammensætning er alt, hvad du har brug for - og det leverer SARD til fulde!



Selve cremens konsistens er en fuldfed fætter at få på fingeren, men har du sart eller tør hud, så er dette virkelig cremen for dig. Den smelter nærmest ind i huden - også når temperaturen udenfor badeforhænget har sneget sig op på en anselig en af slagsen og fugten hænger i hele rummet. Den er tykkere end den normale ansigtscreme, for den "hænger fast" om man så må sige. Det betyder, at de essentielle fedtsyrer simpelthen lægger sig med det samme på ansigtshuden og nægter at gå længere, så du skal "gnide" den mere ind end de fleste andre cremer, men det er helt bøvlet værd synes jeg.

Efter en hel dag på farten klarede min hud stadig at føles velfugtet og blød, og selvom 300 kr. må siges at være i den høje ende for en creme af denne kaliber, skal du huske, at der er fugtkomponenter i hvert eneste molekyle, der næsten alle sammen er kombatible med hudens egne.
Cremen er tilsat en meget mild og lækker white musk duft, der på ingen måde generer de sarte lugteløg. Men hvis du er hyperallergisk overfor parfume, så prøv lige en tur forbi testeren først før du køber en hel krukke.

Hvad kan jeg ellers sige om denne creme?
Den er som udgangspunkt til alle hudtyper - dette skyldes som sagt de essentielle olier, som også fedtet og kombineret hud har brug for. Cremen indeholder både argan olie, olie og smør fra sheanødder (ekstremt fugtgivende olier), og både ældet samt solskadet hud kan ifølge SARD benytte denne creme, da argan olien har en let opstrammende effekt. Med olier skal man huske, at det handler om størrelsen på molekylerne, og argan olie er en af de olier, der har de fineste og mindste molekyler, der matcher almindelig huds sammensætning bedst samtidig med en lang række af andre vidundereffekter.

Når vinteren bider i kinderne, kan cremen nemt blandes/tilsættes seriens øvrige rene essentielle olier før cremen påføres, da olierne binder fugten i huden endnu bedre. Men da det pt. er 20 grader plus udenfor og fuld sol, har jeg af naturlige årsager ikke tænkt mig at følge dette tip... endnu.
Så må vi se, når det bliver vinter...

Ingrediensliste i SARD Essentielle no. 7 :
Aqua, argania spinosa kernel oil (argan-olie), butyrospermum parkii oil (sheanød-olie), glycerin, butyrospermum parkii butter (sheanødde-smør), cetearyl alcohol, stearic acid, arahidyl glucoside, behenyl alcohol, cetearyl glucoside, flyceryl caprylate, lactic acid (mælkesyre), sodiumm benzoate, xanthan gum

Hvis du er til no-nonsense hudpleje ligesom mig og gerne vil støtte et dansk beauty-iværksætter initiativ, så køb SARD til din hud. Den vil labbe det i sig og takke dig stort bagefter!

torsdag den 7. maj 2015

Review: SARD Kopenhagen - 100% arganolie med duft

sard argan olie med fersken melon rose duft



Hele vinteren igennem har jeg brugt ansigtsolie i stedet for creme.

Basalt set fordi olie beskytter bedre end cremer, der alligevel er fulde af vand og tørrer huden ud, og dels fordi jeg heller ikke rigtigt kunne finde noget bedre alternativ UDEN det forbistrede silikone, som er den billige udgave af "ekstra fugtighedsbevarende" stoffer. Læs dette indlæg for mere info.

Dog dufter ansigtsolie sjældent fantastisk lækkert - det er det ofte for naturligt og organisk til.
Well - ikke hvis man bruger SARD Kopenhagen's produkter.
De findes både med og uden duftelementer - og er i øvrigt uden parfume, skal det lige tilføjes.

SARD Kopenhagen er en danskproduceret beauty-linje med milde, naturlige og eksklusive hudplejeingredienser, der beskytter mod fugttab og plejer huden med naturlige ingredienser.
SARD sælger primært olier til ansigt og krop, og i deres produktkatalog findes både ren arganolie (med eller uden duft), mandelolie og abrikoskerneolie - samt en række essentielle olier samt et par andre lækkerier.

SARD er blevet forkælet tre år i træk med diverse make-up og skønhedspriser - heriblandt "Årets danske produkt" til Danish Beauty Awards: I 2012 var det for deres populære skønhedsolie, i 2013 var det skin-tonic og ansigtsproduktet Facial Mist, der gik sejrsgang blandt anmelderne - og i 2014, under samme kategori som de to øvrige - løb læbepomaden med podiepladsen for "Årets Danske Produkt". Det er altså lidt af en skønhedsmæssig sværdvægter vi har med at gøre, og jeg siger det fordi "rene varer" på skønhedshylderne er så forbandede svære at få fingre i - medmindre du snupper en olie.

Jeg fandt SARD-olien på det lokale apoteks hylder - og var straks hooked! Den dufter nemlig mildt og godt af melon, rose og ferksen, der aldrig bliver overdøvende i næsen, fordi det ikke er parfume. Og hey - er argan-olie så i øvrigt ikke lige noget af det bedste, når det kommer til færre-alderstegn-stuff, fordi det fremmer cellefornyelsen? Jo tak siger jeg! Udover det, sørger den for øget fugt til tør hud, og minimerer fedtproduktionen i fedtet hud. What's not to like??? Prisen?

Altså - den må du leve med. Nej, det hører ikke til i den billige ende. Men bestemt heller ikke den dyreste. Og jeg må altså sige dig, at selvom du betaler næsten 300 kr. for 100 ml. olie, så er der til laaaaang tid - jeg har kun brugt 2/3 af flasken, trods daglig brug i mere end et halvt år. Og jeg har IKKE sparet på den.

Jeg har også allerede set mig varm på næste køb fra SARD - nemlig deres nye ansigtscreme "Essentielle Cream No 7", hvor der er masser af naturlige fugtgivende ingredienser i (herunder arganolien) - og træk mig nu baglæns ud af beauty-kassen... DEN ER UDEN SILIKONE.

As I said... What's not to like???
It even smells good!




torsdag den 12. marts 2015

Anmeldelse: Lily Lolo mineralfoundation - Mineral Starter Collection


I forbindelse med det tidligere indlæg om silikone i beauty-produkter tjekkede jeg mine egne produkter for flydende plastik. Og minsandten om der ikke var et par stykker. Derfor klikkede jeg ind på Lily Lolo, som efter sigende skulle være noget af det reneste. Hos Lily Lolo kan du endda købe mineralpudder i små test-bøtter, der hedder "Mineral Starter Collection Kit".

Det er et teeny-weeny-itsy-bitsy lille kit, der ovenikøbet har en bette børste med, så du ikke er lost, hvis du starter helt fra scratch! God stil, Lily, I like! Sættet koster ca. 130 kr.
Jeg bestilte kittet direkte fra producentens egen hjemmeside, og der var no hassle - alting kom til tiden, som det skulle. Endda med et fancy produktkatalog i genbrugspapir.


Det er pænt, nydeligt og stramt design - minimalistisk ville nogen sikkert sige. Og dåserne er tilpas små, så man ikke får en kæmpe mængde, men stadig nok til at man kan prøve dem over flere gange, fx teste farven under glødepærer og i sollys. Det er en perfekt kombi.

Jeg havde valgt det medium-lyse sæt. Der er 3 sæt at vælge imellem, og her fik jeg lidt fra begge ender af skalaen, da min hud både er rosa, men også bliver utrolig hurtig brun. En god blanding af slaviske og skandinaviske gener fra min fars polske oldemor (læs: mørke og varme farver) og min mors leverpostej.

På billedet nedenfor har jeg vendt bøtterne om, så man kan se farverne (taget med iPhone-kamera).
Med i pakken får man en prøve på "Flawless Silk", der er en finishing powder, så pudderet holder længere. Den har jeg ikke haft brug for at prøve endnu...


Den første farve er Candy Cane. Den hører til den kolde farveskala og er beregnet til lys hud. Den anden farve er In the Buff, som er en neutral shade, beregnet til lys-medium hud. Til sidst er der Warm Peach, som er fra den varme farveskala, beregnet til den lyse hud.

I brochuren står der om hhv. Neutral, Cool og Warm farveskala:

NEUTRAL: Balanced, no obvious pink, peach or yellow to the skin and veins are greeny-blue
COOL: Pinky tones to the skin and veins are more likely to be blue
WARM: Peachy tones to the skin and veins are more likely to be green

Der er også et rigtig godt skema, som giver overblik over de forskellige farvers og hudtyper.
Det "værste" er faktisk, at jeg tror alle tre farver passer udmærket til min hud, afhængig af årstid og lyskilde.
Candy cane gør min hud lysere i både dags- og aftenlys, mens warm peach giver glød i aftenlys (læs: glødepærer). In The Buff er den mørkeste, men den vil være supergod til sommer, når man har fået farve, tror jeg.

Husk i øvrigt, at du ikke bør bruge den samme farve foundation hele året, medmindre det er en, der blender sammen med din egen - hvilket primært er de flydende af slagsen.


Her har jeg prøvet at vise nuancerne i pudderet
Selve påføringen sker fuldstændig mirakuløst lækkert og nemt. Man dupper lidt pudder ud i låget, dypper børsten i det, banker det overskydende pudder af hårene og lægger det lige så stille på et område af huden, hvorefter man med cirkelbevægelser arbejder det ind.

Og det er her, min gamle mineralfoundation gik i ged. Bare dét at stå med et produkt, som man VED ikke indeholder silikone, gør en mere tryg og sikker allerede.
Min gamle Jane Iridale foundation var sådan helt "tyk" i det (bl.a. med til at give den gode dækkeevne) - men den føltes som et virkelig lag på huden, på en temmelig ulækker måde.

Men fordi der ikke er alt muligt shit i de her foundations, kan jeg mærke, hvor lette de er, og hvor godt de bare blender ind og sidder hele dagen. Før fik jeg altid en hel masse bumser og urenheder i huden, fordi Jane Iridale-pudderen lagde sig i et tykt lag, så huden ikke kunne ånde.
Jeg bruger ikke make-up særlig tit, men når jeg gør, kan jeg godt lide, at det er "rene" varer.


Jeg kan stadig godt mærke, at min hud ikke bryder sig om at blive lukket inde - den stresser lidt.
Men effekten her er mindre.
Min hud mellem øjenbrynene/panden lider til gengæld mere... Da pudderet er meget "tørt" (det er pudder jo generelt - derfor det er godt til fedtet hud) - har huden i min pande tydelige "skæl" og drysser i tørre flager. Det kan faktisk tydeligt ses. Så min løsning er at lægge et meget lille og tyndt lag i panden og så lade pandehåret dække resten.

Men jeg må nok også se i øjnene, even with no silikone, så er min hud bare et sart væsen, der ikke skal have for meget gejl på i løbet af en dag... Og i virkeligheden er den faktisk også smukkest uden, synes jeg. Når det skal være.

Men derfor må man jo godt være lidt forfængelig fra tid til anden, ikke?
Det bliver ihvertfald ikke sidste gang jeg køber noget fra Lily Lolo!

Mineralpudder ingredienser: Mica, Zinc Oxide + CI farver (hyppigt titanium oxid og jern oxid)


fredag den 23. januar 2015

Fedtet eller kløende hovedbund? Tør hud eller klasket hår? Drop nu den silikone!

Dette er ikke den første blogpost om silikone i skønhedsprodukter - og det bliver næppe den sidste.
Alligevel syntes jeg at jeg vil give mit besyv med i snakken om den forhadte/forherligede og mystiske olie/fastflydende produkt, som kosmetikindustrien sender ud som en lang række løgne, usandheder og fortielser. Men silikone er ikke kun af det onde - som du senere skal se!

Silikone er kosmetik- og skønhedsindustriens magic ball til alle anledninger.
Er cremen ikke tyk nok? Vupti, så hælder vi bare noget silikone i.
Fugter hårshampooen for lidt? Så skal der masser af silikone i så håret får masser af (billig) shine!

Faktisk er silikone en af de mest anvendelige og billige midler i alt fra rengøringsmidler til hårbalsam, og hvor og hvornår man bør bruge det, er så det store spørgsmål, for det er 100% sikkert, at med en meget lav literpris er silikone noget nær vidundermidlet til at få folk til at tro på de vise ord på æsken med den dyre creme.
Troede du ikke man puttede det i dyre cremer, når de små krukker havde et fint "Chanel" eller "Lancome" logo på? Så tager du ganske fejl. De dyre cremer er proppet med lo... og på den måde må man vel gå ud fra, at det er OK, kan man ikke?

Svaret er ikke så enkelt.
Det afhænger i den grad af dens anvendelse. Man finder silikone i sin naturlige form i jorden som silika, der senere bliver tilsat oxygen, hydrogen og kulstof og herefter kendes som "silikone polymer" - eller blot "silikone". Silikone er fra naturens hånd ikke klassificeret som indeholdende skadelige stoffer. Udover skønhedsprodukter kan du finde silikone i:
  • Madvarer (hvor de sørger for anti-skumme effekt)
  • Kontaktlinser er lavet af 100% silikone
  • Glidecreme (de bedste er lavet af silikone)
  • Industrielle miljøer (maskindele glider bedre...)
  • I fast form - fx bageforme og grydelapper

Silikone er som sagt et vidundermiddel, der bare bliver ved og ved!
Og hvorfor skulle man ikke også udnytte dets egenskaber?

Prøv fx at læse her :
However, at short flow times (or low temperatures), it acts like an elastic solid, similar to rubber. In other words, if some PDMS is left on a surface overnight (long flow time), it will flow to cover the surface and mold to any surface imperfections. (Kilde)

PDMS er i dette tilfælde den kemiske betegnelse for silikone, der også lyder "dimethicone" - især i skøndhedsprodukter. I det hele taget er de fleste ingredienser, der ender på noget med "-cone" faktisk en silikone-art.
Men prøv lige at læs citatet igen og så sig mig, hvad du tænker om "...it will flow to cover the surface and mold to any surface imperfections."

There you have it. Når der på æsken står ting som for eksempel "udfylder med sin unikke formel og eksklusive ingredienser rynkerne i huden, så resultatet er strålende, gennemfugtet og velplejet hud" - eller lignende salgsgas, så har du fat i basisingrediensen silikone. Jovist, der er sikkert masser af dyre ingredienser i også. Men det er ikke dem, der giver resultatet.

Det er silikonen, der over tid lægger sig som en hinde henover huden og får dine rynker til at se mindre ud. Tror du. I virkeligheden er det blot fordi det er svært at vaske silikone ordentligt ud med almindelig ansigtssæbe - og så vil der over tid blive opbygget en barriere, der både forhindrer snavs i at komme ind, får dine rynker til at blive mindre tydelige - og gør det sværere for huden at ånde. Og hvad gør huden, når den er indkapslet i plastik og har svært ved at trække vejret? Så clogger den til og giver dig bumser i stedet. BOOM!!!

Silikone giver dig ikke blødere hud - den stopper den bare til!
Når en shampoo eller creme fortæller dig, at du får blødt og gennemfugtet hår og at din vinterhud beskyttes mod kulden - så kan du være sikker på, at skulle du støde på "dimethicone" på ingrediens-listen er det helt sikkert din hud, der kommer til at betale prisen i længden. For det tager naturligvis tid at opbygge silikone-barrieren. Men når den først er der, tager det mange vaske at få den væk igen.

Og når det gælder shampooer, vil silikonen din hovedbund i løbet af noget tid gøre håret tungt og klasket, så du naturligvis er pinedød nødt til at vaske det igen - og før du ser dig om er du  måske ovre i daglig hårvask! Og i den proces tilfører du bare mere og mere silikone til hårbunden...
Når du i virkeligheden bare ville have en shampoo, der gav håret pleje.
Til sidst spasser din hud ud - bliver rød, irriteret, kløende. Og så ved du, hvad der er sket. Ihvertfald hvis du ikke har parfumeallergi og ikke lige pludselig har fået det...
Når du køber shampoo skal du derfor ikke tænke på dit hår - du skal tænke på din hovedbund!

Prøv så at forestille dig, hvordan din hud har det, når du putter foundation eller mineralpudder på for at dække urenheder? Hvis der er dimethicone på ingredienslisten, får du godt nok dækket bumsen - men der kommer også flere over tid...

Jeg kunne blive ved, men jeg tror du kan se problemet ;-)

Hvor finder du så produkter uden silikone?


Jeg har lavet en foreløbig liste af ihvertfald shampooer du kan lade dig inspirere fra. Jeg har prøvet dem alle sammen selv. Søger du virkelig lækkert og blødt hår, så prøv Kerastase-varianten. Olie i stedet for silikone - og det virker altså. Men nogen kan få fedtet hårbund for ikke at snakke om parfumen, der er ganske kraftig...
Og tro nu ikke, at "naturlige produkter" går fri - enkelte kan indeholde silikone, så se dig godt for! Ligeså gælder det shampooer fra apoteket - L'oreal ejer en del af disse mærker (bl.a. Vichy) så læs indlægssedlen før du ukritisk smider det i kurven.

Liste over silikone-fri shampooer:

Liste over silikone-fri make-up (testet af blogger):
Der er sikkert et hav af andre - men disse har jeg selv prøvet og kan anbefale.

Hvor er silikone så GODT henne?

For silikone har helt sikkert sin plads på hylden - men hvornår?

Fra mit synspunkt er silikone kun godt, når det IKKE skal i kontakt med huden.
Derfor er silikone brilliant i fx balsam, hårkure (men lad nu være med at putte den ned ved rødderne - det er ikke beregnet til det!), i stylingprodukter og sidst men ikke mindst i finishing oils til håret, så spidserne har det lidt nemmere - fx Biosilk.

Men lad være med at købe en billig hårolie og tro at det er naturlig "olie" - andelen af silikone er alt, alt for stor, især hvis du har langt hår der er meget udsat for slitage. Køb en ordentlig kvalitetsolie som fx den fra Oreofluido. Det samme gælder balsam. Eller hårkur. Men sørg for, at der udover silikone er olier fra fx sheanød, abrikos eller argan-nødder. Ellers bliver det sgu en fesen fornøjelse, for så indkapsles håret kun i blød plastik og får ingen pleje overhovedet.

Et par ord om ansigtscremer...

Alt, alt for mange mærker putter silikone i - også de dyre. Enkelte går fri, men det er få. Jeg tog engang en rundtur i hele Estitique-butikken og læste på stort set alle de store mærker som Lancome, Chanel, Clinique, Tromborg, Clarins, Vichy, YvesSaintLaurent osv... ALLE havde faktisk dimethicone på ingrediens-listen. Hvornår på ingredienslisten varierede, men som regel inden for de første 10 elementer. Og det siger noget om mængden. Jo højere på op på listen det er, desto mere er der i produktet.

Det er helt tydeligt, at mange af de penge du kaster efter de her mærker går til mærkevarebranding og ikke at lave ultra luksuriøse produkter. Faktisk er de næsten lige så ringe på ingredienser som de billige, mens Nivea faktisk laver bedre produkter - fx deres Sensitive-serie, der ikke kun er til at betale men heller ikke indeholder grimme ting som parabener og silikone. Et par andre af deres cremer er også uden, fx Q10 serien, så hut jeg hvisker... Udover dette er Matas' striber som regel uden skidtet. Men igen: Tjek efter for en sikkerheds skyld.

Hver gang L'oreal overtager et brand/mærke, går der max et halvt år - og vupti, så er recepten pludselig ændret og silikonen har fået overtaget. Det skete fx da jeg i flere år købte Body Shops Vitamin E-creme... og kort efter L'oreal havde overtaget Body Shop, var der pludselig silikone i. Det kunne jeg jo ikke forstå - men efter en kort Google-søgning kunne jeg ryste på hovedet og sukke dybt. Body Shop var økonomisk trængt og solgte sig selv. Så meget for "god dyrevelfærd" (og menneskevelfærd).

Således tjener man big bucks, venner. For silikone er noget af det billigste - og det er jo fra naturen, så der er jo ingen ko på isen. Eller noget...

Se listen med alle L'oreals brands her (klik på "Brands" ude i venstre side og få et chok...)