fredag den 23. januar 2015

Fedtet eller kløende hovedbund? Tør hud eller klasket hår? Drop nu den silikone!

Dette er ikke den første blogpost om silikone i skønhedsprodukter - og det bliver næppe den sidste.
Alligevel syntes jeg at jeg vil give mit besyv med i snakken om den forhadte/forherligede og mystiske olie/fastflydende produkt, som kosmetikindustrien sender ud som en lang række løgne, usandheder og fortielser. Men silikone er ikke kun af det onde - som du senere skal se!

Silikone er kosmetik- og skønhedsindustriens magic ball til alle anledninger.
Er cremen ikke tyk nok? Vupti, så hælder vi bare noget silikone i.
Fugter hårshampooen for lidt? Så skal der masser af silikone i så håret får masser af (billig) shine!

Faktisk er silikone en af de mest anvendelige og billige midler i alt fra rengøringsmidler til hårbalsam, og hvor og hvornår man bør bruge det, er så det store spørgsmål, for det er 100% sikkert, at med en meget lav literpris er silikone noget nær vidundermidlet til at få folk til at tro på de vise ord på æsken med den dyre creme.
Troede du ikke man puttede det i dyre cremer, når de små krukker havde et fint "Chanel" eller "Lancome" logo på? Så tager du ganske fejl. De dyre cremer er proppet med lo... og på den måde må man vel gå ud fra, at det er OK, kan man ikke?

Svaret er ikke så enkelt.
Det afhænger i den grad af dens anvendelse. Man finder silikone i sin naturlige form i jorden som silika, der senere bliver tilsat oxygen, hydrogen og kulstof og herefter kendes som "silikone polymer" - eller blot "silikone". Silikone er fra naturens hånd ikke klassificeret som indeholdende skadelige stoffer. Udover skønhedsprodukter kan du finde silikone i:
  • Madvarer (hvor de sørger for anti-skumme effekt)
  • Kontaktlinser er lavet af 100% silikone
  • Glidecreme (de bedste er lavet af silikone)
  • Industrielle miljøer (maskindele glider bedre...)
  • I fast form - fx bageforme og grydelapper

Silikone er som sagt et vidundermiddel, der bare bliver ved og ved!
Og hvorfor skulle man ikke også udnytte dets egenskaber?

Prøv fx at læse her :
However, at short flow times (or low temperatures), it acts like an elastic solid, similar to rubber. In other words, if some PDMS is left on a surface overnight (long flow time), it will flow to cover the surface and mold to any surface imperfections. (Kilde)

PDMS er i dette tilfælde den kemiske betegnelse for silikone, der også lyder "dimethicone" - især i skøndhedsprodukter. I det hele taget er de fleste ingredienser, der ender på noget med "-cone" faktisk en silikone-art.
Men prøv lige at læs citatet igen og så sig mig, hvad du tænker om "...it will flow to cover the surface and mold to any surface imperfections."

There you have it. Når der på æsken står ting som for eksempel "udfylder med sin unikke formel og eksklusive ingredienser rynkerne i huden, så resultatet er strålende, gennemfugtet og velplejet hud" - eller lignende salgsgas, så har du fat i basisingrediensen silikone. Jovist, der er sikkert masser af dyre ingredienser i også. Men det er ikke dem, der giver resultatet.

Det er silikonen, der over tid lægger sig som en hinde henover huden og får dine rynker til at se mindre ud. Tror du. I virkeligheden er det blot fordi det er svært at vaske silikone ordentligt ud med almindelig ansigtssæbe - og så vil der over tid blive opbygget en barriere, der både forhindrer snavs i at komme ind, får dine rynker til at blive mindre tydelige - og gør det sværere for huden at ånde. Og hvad gør huden, når den er indkapslet i plastik og har svært ved at trække vejret? Så clogger den til og giver dig bumser i stedet. BOOM!!!

Silikone giver dig ikke blødere hud - den stopper den bare til!
Når en shampoo eller creme fortæller dig, at du får blødt og gennemfugtet hår og at din vinterhud beskyttes mod kulden - så kan du være sikker på, at skulle du støde på "dimethicone" på ingrediens-listen er det helt sikkert din hud, der kommer til at betale prisen i længden. For det tager naturligvis tid at opbygge silikone-barrieren. Men når den først er der, tager det mange vaske at få den væk igen.

Og når det gælder shampooer, vil silikonen din hovedbund i løbet af noget tid gøre håret tungt og klasket, så du naturligvis er pinedød nødt til at vaske det igen - og før du ser dig om er du  måske ovre i daglig hårvask! Og i den proces tilfører du bare mere og mere silikone til hårbunden...
Når du i virkeligheden bare ville have en shampoo, der gav håret pleje.
Til sidst spasser din hud ud - bliver rød, irriteret, kløende. Og så ved du, hvad der er sket. Ihvertfald hvis du ikke har parfumeallergi og ikke lige pludselig har fået det...
Når du køber shampoo skal du derfor ikke tænke på dit hår - du skal tænke på din hovedbund!

Prøv så at forestille dig, hvordan din hud har det, når du putter foundation eller mineralpudder på for at dække urenheder? Hvis der er dimethicone på ingredienslisten, får du godt nok dækket bumsen - men der kommer også flere over tid...

Jeg kunne blive ved, men jeg tror du kan se problemet ;-)

Hvor finder du så produkter uden silikone?


Jeg har lavet en foreløbig liste af ihvertfald shampooer du kan lade dig inspirere fra. Jeg har prøvet dem alle sammen selv. Søger du virkelig lækkert og blødt hår, så prøv Kerastase-varianten. Olie i stedet for silikone - og det virker altså. Men nogen kan få fedtet hårbund for ikke at snakke om parfumen, der er ganske kraftig...
Og tro nu ikke, at "naturlige produkter" går fri - enkelte kan indeholde silikone, så se dig godt for! Ligeså gælder det shampooer fra apoteket - L'oreal ejer en del af disse mærker (bl.a. Vichy) så læs indlægssedlen før du ukritisk smider det i kurven.

Liste over silikone-fri shampooer:

Liste over silikone-fri make-up (testet af blogger):
Der er sikkert et hav af andre - men disse har jeg selv prøvet og kan anbefale.

Hvor er silikone så GODT henne?

For silikone har helt sikkert sin plads på hylden - men hvornår?

Fra mit synspunkt er silikone kun godt, når det IKKE skal i kontakt med huden.
Derfor er silikone brilliant i fx balsam, hårkure (men lad nu være med at putte den ned ved rødderne - det er ikke beregnet til det!), i stylingprodukter og sidst men ikke mindst i finishing oils til håret, så spidserne har det lidt nemmere - fx Biosilk.

Men lad være med at købe en billig hårolie og tro at det er naturlig "olie" - andelen af silikone er alt, alt for stor, især hvis du har langt hår der er meget udsat for slitage. Køb en ordentlig kvalitetsolie som fx den fra Oreofluido. Det samme gælder balsam. Eller hårkur. Men sørg for, at der udover silikone er olier fra fx sheanød, abrikos eller argan-nødder. Ellers bliver det sgu en fesen fornøjelse, for så indkapsles håret kun i blød plastik og får ingen pleje overhovedet.

Et par ord om ansigtscremer...

Alt, alt for mange mærker putter silikone i - også de dyre. Enkelte går fri, men det er få. Jeg tog engang en rundtur i hele Estitique-butikken og læste på stort set alle de store mærker som Lancome, Chanel, Clinique, Tromborg, Clarins, Vichy, YvesSaintLaurent osv... ALLE havde faktisk dimethicone på ingrediens-listen. Hvornår på ingredienslisten varierede, men som regel inden for de første 10 elementer. Og det siger noget om mængden. Jo højere på op på listen det er, desto mere er der i produktet.

Det er helt tydeligt, at mange af de penge du kaster efter de her mærker går til mærkevarebranding og ikke at lave ultra luksuriøse produkter. Faktisk er de næsten lige så ringe på ingredienser som de billige, mens Nivea faktisk laver bedre produkter - fx deres Sensitive-serie, der ikke kun er til at betale men heller ikke indeholder grimme ting som parabener og silikone. Et par andre af deres cremer er også uden, fx Q10 serien, så hut jeg hvisker... Udover dette er Matas' striber som regel uden skidtet. Men igen: Tjek efter for en sikkerheds skyld.

Hver gang L'oreal overtager et brand/mærke, går der max et halvt år - og vupti, så er recepten pludselig ændret og silikonen har fået overtaget. Det skete fx da jeg i flere år købte Body Shops Vitamin E-creme... og kort efter L'oreal havde overtaget Body Shop, var der pludselig silikone i. Det kunne jeg jo ikke forstå - men efter en kort Google-søgning kunne jeg ryste på hovedet og sukke dybt. Body Shop var økonomisk trængt og solgte sig selv. Så meget for "god dyrevelfærd" (og menneskevelfærd).

Således tjener man big bucks, venner. For silikone er noget af det billigste - og det er jo fra naturen, så der er jo ingen ko på isen. Eller noget...

Se listen med alle L'oreals brands her (klik på "Brands" ude i venstre side og få et chok...)